Aveda

En økologisk og vegansk wellnessoplevelse 

Filosofien bag Aveda

Hos Barner Coiffure arbejder vi udelukkende med hår- og hudprodukter fra det økologiske og veganske brand Aveda. Det gør vi for din, vores og planetens skyld. Alle produkter er fremstillet af 96% rene plantebaserede ingredienser og farver, hvoraf 89% er økologisk dyrket.  

Produkterne er bæredygtige og miljøvenlige, og så er de særdeles effektive og præstationsdygtige samtidig med, at de dufter og føles fantastiske for kunden og os. 

Aveda har en mission om, at vi skal tage vare på den verden, vi lever i. Det gælder både deres bæredygtige produktion af produkter samt måden, hvorpå de bidrager til samfundet. Hos Aveda stræber de efter at være et forbillede for miljørigtig ledelse og generelt ansvarlighed.  

Og det bakker vi naturligvis op om og efterlever selv. 

Behandling med Aveda

Når du får en behandling hos Barner Coiffure, anvender vi de fantastiske produkter fra Aveda, som efterlader dit hår sundt og glansfuldt. Som en del af deres filosofi får du en unik oplevelse med fokus på velvære. Det er uanset, om du befinder dig i en Aveda salon i Paris, Stockholm eller Odense.  

En behandling med Aveda er en helhedsoplevelse. Det betyder, at du er i centrum hele tiden under alle behandlinger. Og du vil blive tilbudt skulder- og nakkemassage, inden vi går mod vasken samt en aromatisk og kvalitetspræget sanseoplevelse. 

Hos Barner Coiffure efterlever vi Aveda’s filosofi – og det kommer dig til gode, når du besøger os i vores skønne lokaler i Odense.